En livslang investering i dit parforhold

En livslang investering i dit parforhold

Er det tid til at se dit parforhold efter i sømmene?

Efter mange års parforhold bliver mange ting – ganske naturligt – rutinepræget. Tingene bliver gjort uden, at man tænker videre over hvorfor. Lidt ligesom at man ofte sover i samme side af sengen eller har faste pladser ved spisebordet. 

Rutiner er ikke nødvendigvis dårlige for et parforhold eller for livet generelt. Rutine kan ofte skabe stabilitet og dermed også ro og orden. Dog kan visse rutiner være uhensigtsmæssige. Ligesom rygning eksempelvis. En dårlig vane der næsten blot er blevet en indøvet mekanisme, man blot gør – selvom den er til skade. 

I et parforhold kan de dårlige rutine blandt andet ses i form af mangelfuld eller direkte manglende kommunikation. Den mangelfulde kommunikation skaber ofte grobund for konflikter og misforståelser – og får man ikke taget fat i disse problematikker i tide, vokser de sig sommetider til store, unødvendige skænderier. Man kunne have undgået blot ved god kommunikation. 

Den manglende kommunikation gør ofte, at man ikke får italesat de ting, man gerne vil. Og som er essentielle for et velfungerende og godt parforhold. Eksempelvis har man ofte tendens til at lægge låg på sine følelser, og får dermed ikke sagt de ting, man har på hjerte. Det kan ofte vokse sig til store irritationer i ens personlige inderste. 

Disse dårlige vaner kan sommetider være svære at få øje på selv – og de kan være endnu sværere at få rettet op på. Det kan også være, at det blot er den ene part, der oplever problemet, hvorved den anden part kan føle sig ramt og gjort til syndebuk. Derfor er det ofte rigtig godt at involvere en tredjepart. En tredjepart der hverken har parti eller andel i forholdet eller problemerne. Med andre ord er en parterapi det ideelle valg. 

På den måde kan man på kontrolleret vis få gået sit parforhold i gennem – få det set efter i sømmene. Det vil betyde at man går styrket derfra. Med en rygsæk fyldt med værktøjer og redskaber til at håndtere fremtidige konflikter, uenigheder og generelt set blive bedre i sin måde at være partner på. 

Derfor er det vigtigt at spørge sig selv og sin partner, om ikke det er tid til at få set parforholdet efter i sømmene? Denne livslange og vigtige investering kan sikre at jeres forhold forsat vil blomstre. Så tag dig selv, din partner og jeres kærlighedsliv alvorligt. Invester i det. Hellere i dag end i morgen.

 

Skriv et svar